Har du – som så mange andre kvinder – taget dig sammen igen og igen for at stoppe med at spise sukker – uden held?
Her får du mit perspektiv på DR's artikel med Anette Sams.
Hvad siger Anette Sams?
I en nylig artikel på DR udtaler farmaceut Anette Sams omkring sukkerindtag:
“Hvis jeg træffer et valg om, at den vane, den skal jeg lige parkere, så er den faktisk rimelig nem at parkere. Vi skal passe på med at tale det sværere, end det er.”
Det lyder befriende enkelt.
Men for de fleste mennesker – og særligt dem, der kæmper med følelsesmæssig spisning – er virkeligheden langt mere kompleks.
Hvorfor er det så svært bare at "parkere en vane"?
Som diætist og psykoterapeut møder jeg dagligt kvinder, der har forsøgt at “bare stoppe” med sukker, snacks eller overspisning.
De har truffet beslutningen mange gange.
Men selvom intentionen er inderlig stærk, ender de ofte tilbage i de samme mønstre.
Det handler IKKE om mangel på viljestyrke – men om, at mad ikke kun handler om valg, men også om følelser, nervesystem og indre regulering.
Mad kan have en følelsesmæssig funktion
Når sukker eller mad fungerer som trøst, ro, belønning eller pause, er det ikke bare en “dårlig vane”.
Det er et mønster, som ofte har udviklet sig over mange år – og som hjælper os med at håndtere ubehagelige tilstande som fx uro, kedsomhed, pres, tristhed eller ensomhed.
Når man siger “bare parkér den vane”, overser og negligerer man, at mad for mange har en følelsesmæssig funktion.
Hvis man fjerner maden, uden at give kroppen og psyken et andet redskab til at håndtere det kropslige eller følelsesmæssige ubehag, som maden dulmer, vil modstanden og trangen helt naturligt dukke op igen.
Det handler altså IKKE bare om et valg, men om vores psyke og nervesystems overlevelsesstrategier.
Restriktioner og sukkerstop virker sjældent på den lange bane
Anette Sams råder i artiklen til at tage én uge, hvor du kompromisløst skærer alt mel og sukker ud af kosten og lægger tre supersunde måltider ind.
” Fordi lige så snart man har taget en uge, hvor man har skåret sukkeret fra, så forsvinder cravingen. Så kan man faktisk gå hen og få craving for kål.”
Men…hvis jeg nu bad dig lade være at tænke på røde balloner lige nu – du må VIRKELIGT IKKE tænke på røde balloner, hvad sker der så?🎈
Du tænker på røde balloner, gør du ikke? Eller forsøger at ”snyde” mig og tænke på blå balloner, ik? 😉
Faktum er, at når der er noget vi ikke må tænke på – noget vi skal undgå - så blinker det endnu mere inde i baghovedet og optager endnu mere af vores mentale kapacitet.
Det er derfor heller ikke let at holde fokus på andre ting end de blå balloner, når du vil bruge dem til at undgå at tænke på røde balloner.
Med andre ord, så kan du sikkert genkende, at når du har prøvet at udelukke sukker (eller andre fødevarer), så går det måske godt nogle timer - eller måske adskillige dage, men lige pludselig bliver fristelsen for stor - du har ikke flere kræfter til at stå i mod… Du spiser det… og rammes af tanken ”så kan det hele også bare være lige meget” og du overspiser i det.
Kontrol glider let over i overkontrol – du bruger alle dine kræfter på at holde igen, indtil du ikke kan mere.
Så følger kontroltab, en følelse af skamfuldhed og en ny tur i restriktions-karrusellen.💔
“Bare gør det” kan skabe mere skam end forandring
Udsagnet “vi skal passe på med at tale det sværere, end det er” kan desværre have en meget uheldig utilsigtet bivirkning: Det kan få dem, der ikke synes det er nemt, til at føle sig forkerte.
Når det fremstilles som let, og man alligevel ikke kan, opstår skam, selvkritik og tab af tillid til sig selv.
Og er der noget, der kan facilitere endnu mere spisning, stress og sundhedsproblemer, fysisk såvel som mentalt, er det netop denne tilstand.
Men det er ikke dig, der fejler!
Det er forståelsen af problemet, der er for overfladisk.
Vaner handler ikke kun om beslutninger, men om tryghed
Når jeg hjælper kvinder med at ændre deres forhold til mad og reducere sukkertrang, involverer det ALDRIG forbud. Som i never ever!
I stedet starter vi med en opdagelsesrejse og forståelse for dig selv:
- Hvad er det, der er på spil, når du får trang til at spise?
- Hvad mærker du?
- Hvilke følelser eller kropslige signaler prøver du (ubevidst) at regulere?
- Hvad har du egentlig brug for dér, hvor du plejer at spise?
- Og hvordan håndterer vi det på en anden måde….. (og jeg kan afsløre, at det ikke handler om at sætte kål i stedet for sukker)
Det er spørgsmål, der kræver et noget større arbejde at besvare end som så. Men først når man begynder at forstå den sammenhæng, kan man begynde at ændre adfærden – ikke med mere viljestyrke, ikke med restriktioner, men gennem tryghed i nervesystemet og bevidsthed.
Det er her, varig forandring begynder.
Vejen til forandring går gennem forståelse – ikke restriktioner
I mine forløb arbejder jeg med den mentale og kropslige side af spisning.
For først når du forstår, hvad maden gør for dig, kan du begynde at ændre det – uden kamp, uden skyld, og uden at miste dig selv.
Madro og balance handler ikke om at tage noget fra dig - men om at give dig noget andet: forståelse for dig selv, kontakt til kroppen og redskaber til at håndtere de impulser, der trigger sukkertrangen.
👉🏻 Vil du gerne finde ro med mad – slippe sukkertrang, skam og overspisninger?
Læs mere om mit forløb Vejen til Forandring, hvor du lærer at forstå dig selv, dine spisevaner og skabe varige forandringer .
Kort sagt: Derfor er jeg uenig med Anette Sams
For mange mennesker er sukker og mad ikke blot en vane, men en måde at finde ro og regulere følelser på.
Derfor skaber “bare stop”-råd og restriktioner, en endnu større følelse af at være forkert og kan skubbe til udvikling af forstyrret spisning.
Ægte forandring begynder, når vi forstår sammenhængen mellem mad, følelser og nervesystem – og lærer at forstå os selv, vores behov og kunne skabe tryghed i kroppen og håndtere vores tanker og følelser på nye måder.
Netop derfor er jeg uenig med Anette Sams’ idé om, at man bare kan vælge sukker fra – for det handler meget sjældent om viljestyrke alene.
Vil du vide mere om følelsesmæssig spisning og madens funktion?
Se min serie om Funktionsspisning, hvor jeg forklarer, hvordan mad ofte får en funktion ud over at mætte os, og hvordan du kan begynde at forstå dine egne mønstre.
