Når vi taler om følelsesmæssig spisning, tænker de fleste på tristhed, stress, ensomhed eller frustration.
Men faktisk kan - hvad vi normalt kalder, positive følelser også udløse trang til mad og overspisninger.
For nyligt talte jeg med en kvinde, som igennem længere tid havde arbejdet med at forstå og regulere den spisning, der opstod, når hun var ked af det eller presset. Hun havde fået ro på den del – men nu lagde hun mærke til noget nyt:
Hun kunne også få lyst til at spise, når hun mærkede glæde eller blev rørt.
Og hun undrede sig.
Hvordan kan noget så positivt skabe den samme impuls som noget ubehageligt?
Når glæde føles fremmed
For mange føles glæde, taknemmelighed og det at modtage ros helt naturligt.
Men for andre – særligt dem, der i mange år ikke har været ordentligt i kontakt med sig selv – kan de positive følelser føles overvældende eller fremmede.
Når noget føles uvant, tolker kroppen det ofte som utrygt.
Og når noget føles utrygt, søger systemet automatisk mod det, der tidligere har kunnet dæmpe ubehaget – fx mad.
En anden kvinde jeg havde i forløb, satte så fint ord på, da hun en dag spurgte: ”Kan man være bange for at få det bedre?”
– og ja- det kan man faktisk!
Det er nemlig den samme mekanisme.
Når man er så vant til at have det, som man har det og, at mad er den trygge støtte, kan frihed fra maden føles som at miste noget kendt.
Kroppen har endnu ikke lært, at frihed og glæde er trygt – og reagerer, som om der er fare på færde.
Det kan i tillæg vække en dyb, næsten eksistentiel uro:
Hvem er jeg, hvis jeg ikke længere dulmer med mad?
Hvorfor det er vigtigt også at arbejde med de positive følelser
Mange, der arbejder med følelsesmæssig spisning, fokuserer naturligt på de negative følelser.
Men, hvis man kun lærer at give de svære følelser plads, risikerer man at skabe et nyt ubalanceret mønster.
Jeg hører mange beskrive, hvordan de ”altid ødelægger det for sig selv,” netop når noget begynder at gå godt.
Den mekanisme er der flere facetter af, men én af dem kan være at positive følelser, ikke føles trygge og sætter gang i hele det gamle mønster igen.
Hvis man ikke får arbejdet med sine reaktioner på de positive følelser, kan man i værste fald komme til at begrænse eller forhindre sig selv i at fortsætte mod det liv man ønsker – for hvis glæden føles utrygt i systemet - så vender du jo om og bevæger dig væk fra det nye ubehag og tilbage til det mere velkendte ubehag.
Den blide træning: at gøre glæde og positive følelser trygge for kroppen
Der er selvfølgelig meget mere i det end dét, men den blide begyndelse er enkel – og kan gøre en mærkbar forskel.
Prøv i løbet af dagen at lægge mærke til de små glimt af glæde, taknemmelighed eller varme.
Det kan være, når nogen smiler til dig, når du mærker frisk luft i ansigtet, eller når du nyder den første tår kaffe.
Tillad dig selv at dvæle et øjeblik ved følelsen.
Læg mærke til, hvordan den føles i kroppen – uden at ville holde fast i den, men blot lade den være der.
Når du gør det regelmæssigt, lærer dit nervesystem langsomt,
at positive følelser også er trygge.
Og når kroppen bliver tryg – så slipper trangen sit greb.
At finde ro med både positive og svære følelser
Følelsesmæssig spisning handler altså ikke kun om at dæmpe det svære.
Det handler om at lære hele følelsesregistret at kende – og skabe tryghed og plads for alle følelserne.
Når du (sammen med arbejdet med de svære følelser) begynder at gøre glæde, taknemmelighed og ro trygt for dit system, bliver du i stand til at bevæge dig friere mod det liv, du længes efter – uden at skulle dulme, holde igen eller flygte fra det, der faktisk føles godt.
🧠 Fra et psykologisk perspektiv
Når positive følelser udløser trang til mad, handler det ikke om “manglende glæde” eller "forkert måde, at glædes på" – men om hvordan nervesystemet fortolker følelsen.
For kroppen er enhver stærk følelsesmæssig aktivering – også glæde, spænding eller stolthed – en form for arousal.
Hvis systemet ikke har erfaring med at rumme den type aktivering trygt, kan den opleves som uro eller overstimulering.Man kan forstå det som, at kroppen ikke er vant til at være tryg i følelsesmæssig aktivering.
Den tror, der er fare på færde – og søger automatisk mod det, der tidligere har givet ro, fx mad.
Det er altså samme reguleringsmekanisme, som når man spiser for at dæmpe svære følelser som stress, tristhed eller ensomhed.
Forskellen er blot, hvad der udløser aktiveringen.Når man gradvist træner systemet i at være med de positive følelser – gennem nærvær, kropslig opmærksomhed og accept – lærer kroppen, at de også er trygge.
Og så bliver der mindre behov for at regulere dem gennem mad.
Vil du vide mere om følelsesmæssig spisning og madens funktion?
Se min serie om Funktionsspisning, hvor jeg forklarer, hvordan mad ofte får en funktion ud over at mætte os, og hvordan du kan begynde at forstå dine egne mønstre.
