Når det at være mor skaber trang til mad
– en kærlig forståelse af dig og en lille mors dags gave til dit nervesystem
Uanset om dine børn er små, store eller voksne, så forsvinder den indre opmærksomhed på dem ikke.
For det at være mor stopper ikke – det ændrer bare form.
At være mor er ikke bare noget, du er
Det er noget, du gør.
Du gør en masse bevidst for at være (en god) mor.
Men noget af det, der påvirker dig mest, gør du ubevidst
- og det har en langt større betydning for din trang til at spise, end de fleste er klar over.
Omsorg benytter en særlig frekvens
Vi er evolutionært designede til at tage os af vores børn.
Du oplever helt sikkert allerede, hvordan du automatisk tuner ind på dine børn -
deres behov
deres signaler
deres trivsel.
Og du er helt sikkert også meget bevidst om, hvordan du (konstant)
rummer
giver
tilpasser dig
… og automatisk sætter dine egne behov bagerst i køen.
Du låner dit nervesystem ud
Noget du måske mærker konsekvensen af – uden helt at være opmærksom på det – er, at du ubevidst også låner dit nervesystem ud.
Som mennesker er vi skabt til at co-regulere –
altså regulere vores nervesystem gennem hinanden.
Det gælder især mellem børn og forældre.
Helt små børn har ikke evnen til at regulere dem selv og er 100 % afhængig af, at du stiller dit nervesystem til rådighed for at berolige dem.
Gradvist lærer barnet/den unge at regulere sig selv, men det hører aldrig op.
Vi voksne regulerer os også igennem hinanden.
Når fysiologien spænder ben for os
Det er hverken farligt eller problematisk, at vi låner vores nervesystem ud som mor!
Tværtimod er vi designede til det.
MEN
Hvis dit nervesystem konstant er lånt ud
- og du ikke får det hentet hjem igen og reguleret dig selv
Så opstår der en ubalance.
Og her begynder problemet.
Vi er som mennesker ”balance-søgende:”
Biologisk
Fysiologisk
Psykologisk
Ikke, at vi kan være 100% ”i vater” hele tiden, men vores system søger hele tiden at rette mest muligt ind.
Så når dit nervesystem konstant er i ”udlån” –
du får ikke hevet det hjem og får det reguleret,
men fortsætter med at give, rumme og have opmærksomheden på andre,
så vil dit system søge en måde at skabe en modvægt.
Noget, der kan skabe ro.
Noget, der føles rart.
Noget, der virker hurtigt.
Her opstår trangen til mad
Hvad giver ro, velvære og et skvæt lækre hormoner og signalstoffer i hjernen?
Det gør mad – og særligt den søde og fede mad.
Dét ved dit system godt – det har det lært.
Og derfor er det en strategi, der lynhurtigt bliver sat i spil, når du er
Presset
Træt
Urolig
Overbelastet
Eller ved at være omsorgsudmattet (Helt ærligt, det bliver selv den bedste mor også!)
Det føles godt at spise - om end kun kort.
Men det er nok til at systemet husker og gentager det.
Og derfor bliver du fanget i spiralen af tanker om mad, trang til mad og automatisk spisning.
Det er ikke en løsning – det ved du godt.
(og slår måske endda dig selv i hovedet med det)
Men det er en nødventil.
Det er, sat på spidsen, overlevelse i nuet.
Forskning viser, at uden løbende regulering af sig selv kan omsorg over tid blive til belastning.
Det handler ikke kun om moderrollen, men alle de roller, hvori vi deler ud af omsorg:
I vores jobs,
Til vores partner
Veninder
Aldrende forældre
Osv.
Jeg gætter på, at du helt sikkert kan vinge flere af dem af.
Omsorgens konsekvenser
Jeg ser igen og igen, hvordan både det biologiske omsorgsgen som mor - og det store omsorgshjerte generelt - kan ende med at fjerne kontakten til sig selv, sin krop, sine behov og skabe behov for hurtig regulering.
Regulering, der virker her og nu, men skaber endnu mere pres på dit system i den lange ende i form af:
Skyld og skam over at spise som du gør
Udmattelse af konstante tanker om mad
Ulykkelighed over vægt og krop
Helbredsproblemer
Konstante tanker om, alt det du ”burde” og skal tage dig sammen til.
Derfor handler din trang om mad sjældent om mad i sig selv.
Det handler ofte om et nervesystem, der har været i udlån lidt for længe.
Så, hvordan balancerer vi udlån og at passe på os selv?
I hvert fald ikke med mere ”tagen sig sammen”!
Ikke med flere ting du skal presse ind og gør gøre.
Noget af det, jeg for nyligt afholdte en workshop omkring var, hvordan vi kan finde tilbage til kroppen og skabe ro i nervesystemet – på måder der ikke kræver mere af dig.
Uden, at gå mere ind i det her, viste jeg forskellige veje til det fx via åndedrættet, bindevæv, træning af vores 8 (ja. 8!) sanser mm.
Men et af nøglebudskaberne var også, hvordan vi møder os selv.
Kan vi møde os selv med medfølelse og forståelse.
Med mere blidhed (end dunken i hovedet).
Så begynder der helt naturligt at ske en regulering i os.
På en måde, der ikke koster ekstra af os, men som skaber plads til os selv OG til at være der for andre- uden det er på bekostning af dig selv.
I anledning af mors dag- har jeg lavet en lille mors-dags gave til dig
En lille guidet øvelse, der hjælper dit nervesystem med at lande igen.
Den tager under 10 minutter og er lavet specielt til dig, der har givet meget af dig selv – og har brug for at hente lidt hjem igen.
Du kan lytte til den HER.
Hvis du mærker, at det her rammer noget i dig, er du altid velkommen til en uforpligtende, gratis afklarende samtale.
Glædelig mors dag ❤️
