Du har sikkert allerede prøvet det meste.
Du ved godt, hvad der er sundt.
Du ved godt, at du egentlig ikke er sulten.
Du har sikkert også taget dig sammen rigtigt mange gange - og kunne holde en eller anden kurs i en kortere eller længere periode.
Men så kommer den der dag, hvor:
Du er træt.
Lidt overstimuleret.
Måske har du været “på” siden klokken 6.
Der har været børn, arbejde, madpakker, mails, praktiske ting, mennesker, der skulle have noget fra dig.
Og da du endelig får fri, sidder i bilen, står alene i køkkenet eller lander på sofaen...
SÅ kommer trangen!
Ikke sådan:
“Jeg kunne måske godt spise en lille snack.”
Nej.
Den dér insisterende:
"Jeg skal HA' noget -NU!"
Chokolade.
Brød.
Chips.
Noget sødt.
Bare et eller andet!
Og pludselig står du dér med den tomme emballage og tænker:
Hvad pokker skete der lige?
Det er dét mine klienter ofte beskriver som det allermest frustrerende
For de ved jo godt, hvad de gerne vil.
De vil gerne spise på en måde, der føles rar og naturlig.
De vil gerne kunne have chokolade i skabet uden at føle, at de skal spise det hele.
De vil gerne kunne mærke ægte sult og kunne skelne det fra trang.
De vil gerne kunne stoppe, når de har fået nok.
De vil gerne slippe for hele tiden at tænke på mad.
Og måske allermest:
De vil gerne kunne stole på sig selv igen.
Men alligevel bliver de ved med at ende det samme sted.
Måske genkender du det?
Og, hvad gør man så?
Du prøver igen:
Ny kostplan.
Nye regler.
Mindre sukker.
Mere protein.
Ingen mad efter klokken 19.
Nu tager jeg mig sammen.
Og i en periode går det måske fint.
Indtil det ikke gør.
Og så kommer den velkendte pendulbevægelse:
Kontrol → trang → overspisning → skam → ny kontrol.
Og det kan fortsætte i årevis.
Men hvad nu, hvis du har ledt efter løsningen det forkerte sted?
For hvad nu, hvis problemet ikke først og fremmest er, hvad du spiser?
Heller ikke handler om din viljestyrke
eller din motivation?
Men hvad der sker i dig, inden du spiser?
Det er en af de ting, jeg er mest optaget af i mit arbejde med kvinder, der kæmper med følelsesmæssig spisning, overspisning og impulsiv spisning.
For trangen kommer ikke ud af det blå.
Det kan ganske vist føles sådan.
Men der er som regel noget, der er gået forud:
Samme dag,
I ugen op til
Noget subtilt over en længere periode
- eller måske en oplevelse, der ligger år tilbage, men som stadig bor i dit system.
Måske har du været i gang hele dagen uden rigtig at holde pause.
Måske har du overhørt din træthed.
Måske har du slugt en irritation.
Måske har du sagt ja, selvom du egentlig havde lyst til at sige nej.
Måske har der været for meget støj, for mange mennesker, for mange krav.
Måske har du bare kørt videre, fordi der jo ikke rigtig var andet at gøre.
Og du har måske slet ikke registreret det som noget særligt.
Du fungerer jo.
Du passer dit arbejde.
Din familie.
Dit liv.
Du får tingene gjort.
Det er først, når du står med hånden i slikskabet, at du konfronteres med, at der er noget, der ikke fungerer.
Din krop sender notifikationer hele tiden
Jeg bruger ofte en lille analogi i min praksis.
Tænk på din telefon.
Når den bipper med en notifikation, er notifikationen ikke selve beskeden.
Den fortæller dig bare, at
der er noget her, du skal være opmærksom på.
På samme måde kan en impuls til at spise være en slags notifikation.
Ikke nødvendigvis:
"Du mangler mad."
Men måske:
"kroppen prøver at fortælle dig noget om dets tilstand, som du bør reagere på"
Måske en træthed.
En spænding.
Uro.
Overstimuli.
Behov for pause.
Behov for kontakt eller omsorg.
Behov for at sætte en grænse.
Problemet er, at vi kan blive virkelig gode til ikke at høre det.
Fordi det er ubelejligt, ubehageligt eller fordi vi aldrig har lært, hvordan vi lytter eller, hvad vi skal stille op med det.
Så ligesom på en telefon, så swiper du måske bare notifikationen væk.
swipe, swipe, swipe...
Når kroppen bliver sat på lydløs
Hvis du igen og igen overhører de små signaler, kan det med tiden blive sværere at opdage dem.
Det er næsten, som om kroppen bliver sat på lydløs.
Og hvad gør man så lige?
For det hjælper ikke ret meget, at nogen siger:
“Du skal bare mærke efter, hvad du har brug for.”
Hvis du vidste, hvordan du skulle gøre det, havde du nok gjort det for længst.
Men det er svært fordi:
Hvad er det egentlig, du skal mærke efter?
Hvordan mærker man forskel på almindelig træthed og et system, der er ved at være overbelastet?
Hvordan opdager man, at en grænse er overskredet, før man står med hånden inde i køkkenskabet?
Hvad nu, hvis du først opdager, at du har brug for en pause, når du allerede er helt færdig?
Og, hvordan mærker man noget i en krop, der føles følelsesløs?
Det er faktisk noget af det, mange af de kvinder, jeg arbejder med, kæmper meget med.
Derfor fylder det også en stor del af min praksis, at hjælpe kvinder med gradvist at fået slået "Lydløs" fra kroppen igen
At lære at opdage signalerne/notifikationerne
Forstå dem.
Og kunne handle på notifikationerne - uden mad.
Det er jo ikke fordi, hvad du spiser ikke er vigtigt, men maden er bare ikke problemet
- den er løsningen på noget du ikke har opdaget endnu.
Hør mig ikke sige, at alle impulsive spisninger og overspisninger kan forklares med et presset nervesystem,
men der er helt sikker gået noget forud, som maden hjælper med at håndtere.
Og måske er det "the missing link", du har søgt efter så længe.❤️
Første skridt er at få slået lydløs fra - og derfor har jeg skabt workshoppen Afspænd dit nervesystem
På workshoppen d. 4. oktober 2026 samler jeg en mindre gruppe kvinder på Fiskbækvej Events til en helt særlig dag i egenomsorgens - og selvudviklingens tegn.
Det er en dag for dig, der mærker uro i dit system, ofte føler dig overvældet eller drænet - og ender med at spise impulsivt - eller måske endda overspise.
På dagen får du forståelse for dit nervesystem og trussels-system i hjernen og dets betydning for trangen til at spise.
Vi kommer til at veksle mellem lidt spiselig teori og en masse oplevelsesbaserede øvelser, hvor du får mulighed for at mærke det, vi taler om, på din egen krop.
Vi skal blandt andet arbejde med kroppens signaler, vejrtrækningen, sanserne, bindevævet og konkrete øvelser, der kan hjælpe dit system med at falde mere til ro.
Vi skal undersøge, hvad der sker, når du har været “på” for længe.
Og hvordan du kan blive bedre til at opdage og håndtere det, før du når derud, hvor maden bliver den hurtigste løsning.
Én dag fixer ikke årelang træning i at sætte sin krop på lydløs,
og du kommer ikke til at gå hjem, kureret for enhver tanke om chokolade eller kage
Men målet er heller ikke, at du aldrig mere får lyst til chokolade
Det er heller ikke, at du skal lære at kontrollere dig selv endnu bedre.
Målet er, at du får flere muligheder.
At du ikke altid først opdager, at noget er galt, når trangen til mad allerede har taget over.
At du begynder at kunne mærke dig selv lidt tidligere.
Forstå lidt mere af det, der foregår.
Og kunne regulere dig selv og dermed gøre noget andet end bare at fortsætte, fortsætte, fortsætte...
indtil kroppen på en eller anden måde får fat i din opmærksomhed.
Måske gennem uro.
Måske gennem udmattelse.
eller gennem den der insisterende trang til:
“Jeg skal bare have et eller andet.”
Hvis du har brugt årevis på at forsøge at styre og kontrollere din spisning, og du alligevel bliver ved med at ende det samme sted...
så handler det måske ikke om at forsøge endnu hårdere.
Måske er det på tide at prøve en helt anden vej. ❤️
Læs mere om workshoppen Afspænd dit nervesystem og se, om den kunne være noget for dig HER.
Kærligst Lene
