Du har glædet dig til ferien i månedsvis.
Mærket, hvordan krop og sind bare trænger mere og mere til at holde fri.
Kufferten er næste pakket.
Du tæller dagene til, at du endelig kan trække stikket, slappe af og få lidt ro.
Og så oprinder ferien endeligt.🏖️
Du er på din destination.
Du lander i strandstolen og mærker solens varme stråler omfavne dig.
Ahh☺️ ….
Endeligt lidt ro.
Men hov, vent…🤔
Din krop ligger helt stille,
Men inden i dit hoved er der langt fra ro.
Mange af de kvinder, jeg taler med omkring følelsesmæssig spisning og overspisning, oplever noget mærkeligt, når ferien endelig begynder.
De får fri.
Men tankerne gør ikke.
Tankerne om mad.
Tankerne om kroppen.
Tankerne om, hvad de har spist.
Hvad de burde og ikke burde spise.
Om badetøjet.
Om billederne.
Om maven.
Om lårene.
Om andres blikke.
Om isen.
Om trangen til at spise.
Det er som en sky, der følger med.
Selv når solen skinner højest.
Selv når børnene leger og griner, som kun børn kan.
Selv når bølgerne klukker beroligende på stranden.
Selv når livet egentlig burde føles let.
Alt er, som det skal være.
Og alligevel er du ikke helt til stede.
For inde i hovedet kører regnskabet.
Samvittigheden.
Trangen.
Skammen.
Og pludselig er du ikke længere på stranden.
Du er fanget i dit eget hoved.
Igen.
Det er noget af det, der gør mig mest trist på så mange kvinders vegne.💔
At så meget energi går med kamp.
At så mange øjeblikke bliver stjålet af tanker om mad og krop.
For det er jo ikke dét, ferien er til for
(eller livet for den sags skyld).
Ferien er til for at mærke livet.
Være sammen med dem, du holder af.
Mærke solen.
Grine.
Trække vejret lidt dybere.
Men det er svært, når tankerne om mad hele tiden står i vejen.
Og måske er det netop derfor, ferien kan blive så afslørende.
For når tempoet falder, bliver det tydeligere, hvad der følger med indeni.
Mange tror, at problemet er, at de tænker for meget på mad.
At de mangler viljestyrke.
Eller, hvis bare de vejede mindre, ville tankerne falde til ro.
Men ofte er spørgsmålet et andet:
Hvorfor fylder maden så meget?
Hvad er det egentlig, den hjælper dig med at holde ud - eller holde væk?
Og, hvad er det, der sker i ferien, når tempoet bliver sat ned, som lader noget andet komme op til overfladen?
Det er værd at skænke en tanke - både hvis tankerne om mad tiltager
- men også, hvis du oplever, at de aftager, når du har ferie.
Når vi begynder at undersøge dét, så træder der ofte et (hidtil uset) mønster frem.
Et mønster, der giver en begyndende forståelse for, hvorfor du kæmper så hårdt med trangen til og tankerne om mad.
Det er svært at ændre noget, man ikke forstår.
Men når du begynder at forstå, hvorfor trangen opstår, hvorfor tankerne bliver ved med at vende tilbage, og hvorfor maden får så stor betydning, så bliver det ofte lettere at møde dig selv med lidt mere blidhed.
Og lidt mindre kamp.❤️
Hvis du sidder og nikker genkendende til det, du lige har læst, så har jeg lavet en lille videoserie til dig.
4 korte videoer, hvor jeg viser dig en ny måde at forstå din trang til mad på.
En forståelse, som for mange bliver begyndelsen på mere ro omkring mad.
Og måske også begyndelsen på at kunne holde lidt mere ferie fra tankerne om den.
Hvis du ikke allerede har set dem, kan du få dem her.
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig sommer - må den blive nærende for krop og sjæl 🌞
Kærligst
Lene
Ps.
Der er nu åbnet op for tider til gratis afklarende samtaler efter ferien, hvis du kan mærke, at det kunne være noget for dig.
