Sådan Overvinder Du Det Lille Ord, Der Holder Dig Tilbage

Blog- et simpelt trick når dine tanker fanger dig-diætist-psykoterapeut


Kender du følelsen af at have de bedste intentioner? Måske har du forberedt dig, følt dig uovervindelig og var klar til at tage handling... Men så sker der noget uventet, der står i vejen. Klassikeren kunne være, at du havde besluttet dig for at gå en tur, men det regner.

I dit hoved opstår sætningen: "Jeg vil gerne gå en tur, MEN det regner." 🌧 Din hjerne overbeviser dig om, at det er regnen – noget uden for din kontrol – der stopper dig. Men det er faktisk ikke regnen, der holder dig tilbage. Det er det lille ord "men".

Fanget Af Dine Tanker

I min praksis taler jeg ofte om, hvordan vores tanker kan fange os og påvirke vores handlinger. Et eksempel er tanken om "ikke at være god nok", som kan få dig til at holde dig tilbage fra at tage handling. Det samme sker med ordet "men". Det lille ord kan hurtigt blive en fælde, der forhindrer dig i at handle på dine intentioner.

Når du vælger at blive inde på grund af regnen, har dine tanker – ikke regnen – styret dine handlinger. Dette skaber ofte en følelse af nederlag og kan styrke andre negative tanker om dig selv, hvilket kan bidrage til en ond cirkel af selvkritik og/eller handlingslammelse. 💔

Skift "Men" Ud Med "Og"

Der er et enkelt redskab, du kan prøve med det samme: Erstat "men" med "og". Dette lille skift kan gøre en stor forskel i, hvordan du opfatter situationer og muligheder.

Sådan Gør Du:

  1. Begynd at lægge mærke til, når du siger "men".

  2. Overvej, om "men" kunne erstattes af "og". Fx: "Jeg vil gerne gå en tur, OG det regner."

  3. Tænk over, hvilken forskel det gør at bruge "og" i stedet for "men".

  4. Prøv det af i praksis, og se, hvad der sker. 💗

 

”Men” skaber kontraster og stopper dig. ”Og” åbner op for muligheder og forbinder dig med det, du faktisk kan gøre. Med andre ord du får valget tilbage. Og når du har muligheden for at vælge – så har du friheden!